Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Materialer & vedligeholdelse, generelt

Hos LULU designes, udvikles og håndlaves smykker i forskellige skønne, hudvenlige materialer. Basen i vores designs er udført i enten 925 sterlingsølv eller de bedste kvaliteter af messing og kirurgisk stål. Vi benytter belægninger af finsølv, sterlingsølv 18K guld eller IP – alt efter basemetallet. Der afsluttes altid med en e-coating, som giver ekstra beskyttelse til de belagte overflader.

 

Alle vores emajlesmykker er håndmalede, og vil derfor have et smukt, håndlavet udtryk. Der kan forekomme små ujævnheder, som er det skønne i det håndlavede.

 

Hertil finder du ferskvandperler, håndmalede perler, natursten, imiterede sten og perler samt krystaller i vores udvalg. På smykkets produktside kan du læse, hvilke materialer, der er brugt i det smykke du har udset dig. LULU Copenhagen har et rigtig godt samarbejde med ædelmetalkontrollen, som hedder Force Technology i Danmark. De tager løbende stikprøver, som kan søges from under navnet, LULU, så vi sikrer kvalitet og hudvenlige materialer. Smykker fra LULU Copenhagen er nikkelfrie og/eller hypoallergeniske - og overholder alle internationale kvalitetsstandarder.

Ved korrekt brug holder din smykker længe – nogle for livet. Vær dog opmærksom på, at smykker slides ved brug - nøjagtig som striktrøjer, sko, tasker mm. som også kræver forsigtig brug og pleje. Levetiden for dit smykke og især smykkets overflade afhænger af brugen og måden det opbevares. Slitage af smykkets overflade og lodninger er normalt ved brug, og derfor ikke en grund til at foretage en reklamation. Ved mistanke om produktionsfejl, skal du henvende dig i vores kundeservice og oplyse dit ordrenummer og vedhæfte et foto. Produktionsfejl vil oftest vise sig hurtigt efter et køb, da det netop ikke er slitage.


Det er desværre ikke muligt at forudsige, hvor længe en belægning vil holde, da det er afhængigt af en række faktorer, herunder pH-værdien af din hud, smykkets udsættelse for følgende eksempler: kemikalier, parfume, hårspray, sæbe, fedt, høje temperaturer, sollys, sved og generel brug. Vær opmærksom på, at sygdom og indtagelse/indsmøring af medicin kan påvirke metallets overflade i særdeles høj grad.

 

Mange af vores smykker egner sig til reparation og re-forgyldning hos din lokale guldsmed. Vi har også ekstra slidstærke smykker i vores kollektion. Her kan vi opfordre dig til at kigge nærmere på vores produkter i stainless steel med forgyldning.

 

Hårde overflader

Vi anbefaler, at du tager dine ringe af, hvis du skal arbejde med hårde objekter, som værktøj eller hvis du skal løfte tunge objekter for at undgå grimme ridser og buk af metallerne.

Vask & cremer

Tag gerne dine smykker af, når du tager bad eller svømmer, vasker hænder samt ved brug af lotion og andre produkter for at forlænge den flotte overflade på smykket.

Rensning

Det er vigtigt at holde sine smykker rene for snavs for at undgå, at overfladen falmer eller bliver skadet. Brug en blød klud med en dråbe vand til at tørre fedt og snavs af dine smykker jævnligt. Hvis dine ørehuller er irriterede og væsker skal du især sørge for at aftørre pinden på din ørering. Ellers vil pinden oxidere hurtigt. Du vil altid kunne bruge din ørering alligevel – der er intet farligt i oxidering. Metal er ”levende” og vil altid reagere med sine omgivelser.

 

Sølvrens

Vi kan anbefale at benytte sølvrens til sølvprodukter, men ved forgyldte produkter skal dette testes og gøres med stor omhu - og kun en lille dråbe, som hurtigt skal skyldes af.

Kemikalier

Tag dine smykke af inden du gør rent. Klorin er ligesom andre kemikalier meget skadeligt for smykker. En stor anbefaling er også at tage smykker på som det allersidste – efter creme, parfume og make-up. Denne lille manøvre vil i høj grad forlænge den fine overflade.
 

Sport og søvn

Tag helst dine smykke af, når du dyrker sport, da sved forkorter overfladens levetid. Vi anbefaler også, at du tager dine smykker af, når du sover, da kroppen udskiller affaldsstoffer under søvnen. Der vil være risiko for at smykker bliver bøjede eller knækker både under sport og søvn.
 

Sollys & luftfugtighed & oxidering

Undgå altid at opbevare dine smykker i direkte sollys eller andre steder med høj fugtighed f.eks. badeværelset. Er din sølvring eller guldørering blevet sort af oxidering, da den har ligget i direkte sollys, kan du forsøge at gnide oxideringen af med din finger. I huden har vi en PH-værdi, der nærmest samler oxideringen op. Ellers bruges en klud og lidt rens med stor omhu.
 

Opbevaring & mere om oxidering

Når du ikke bruger dine smykker opbevares de korrekt i en lukket pose - inde i smykkeæsken. Væk fra sollys, ilt og fugt.

 

Oxidering er en helt naturlig proces – både ved brug og opbevaring. Sollys, ilt, fugt, sved, kemikalier og i perioder hudens PH-værdi bidrager alle til oxidering. Overfladen er nemmest at holde pæn, hvis du renser den løbende og ikke lader smykket blive alt for sort/rødligt.

 

Vær opmærksom på, at selve ørestikken kan blive udsat for snavs, puds og blod, og det vil misfarve den. Det er helt naturligt for metal og ikke en grund for reklamation. Du kan sagtens og helt ufarligt bruge øreringen alligevel. Hertil anbefaler vi, at du ikke sover med ørestikken og aftørrer den løbende.

 

Piercinger og irritation ved øret

Det er naturligt, at hullerne i øret kan reagere lidt i perioder gennem hele livet. Et nyt hul tager normalt mindst 1 år om at hele igennem. Mange oplever, det tager længere tid før det nye hul er helt i ro. Der kan forekomme irritation i forbindelse med sygdom, hyppige skift med tunge øreringe og tykkere ørestikker mm. Ved sygdom er det en god idé at skifte pudebetræk ofte. Et godt trick at trække låsen lidt ud på pinden, så den ikke sidder klemt helt ind til bagsiden af din øreflip. På den måde kommer der cirkulation til øret og det bliver nemmere at få bugt med puds og irritation. En lille let hoop kan gøre underværker i en periode, hvor øret har brug for ro og luft helt vejen rundt. Vi anbefaler at vaske øreflippen med intimsæbe og varmt vand et par gange dagligt, hvis der er irritation. Tør efter med et helt rent papir eller håndklæde.

 

Nogle er så uheldige at være allergiske overfor bestemte metaller. Vi bruger kun de mest hudvenlige metaller, men desværre er der også nogle, som ikke kan tåle kobber, sølv og guld.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på support@lulucopenhagen.com hvis du har spørgsmål og brug for rådgivning. Vi elsker øreringe hos LULU, så vores ører skal have masser af fokus og pleje, så vi kan pynte dem gennem hele livet.

 

Små ujævnheder på smykket

Vi bruger metaller i høj kvalitet, ofte bløde – og alt er håndlavet. Nogle dele er ofte 1 mm eller derunder. Derfor kan der desværre forekomme bittesmå ujævnheder. Øreringens pind kan evt. have et lille bøj efter lodningen, som ikke er blevet opdaget i processen. Det skulle meget nemt kunne rettes ud med 2 fingre og et fast greb. Hvis ujævnheden er meget lille bør det ikke gå ud over funktionen og udtrykket, når smykket bæres.

 

Bær ikke dine nye smykker, hvis du har opdaget en fejl i låsen, kæden, størrelsen osv. da vi aldrig erstatter bortkomne smykker. Undersøg altid dit smykke, om det er i orden, inden du tager det i brug.

 

Produktion

Vi producerer vores smykker sammen med en dansk produktionskonsulent på et værksted udenfor Hong Kong i Kina.

Vores displays producerer vi lokalt i Danmark.

 

Kæder & hack til at løsne knuder

Halskæde - og armbåndslænker er meget spinkle og tåler ikke nogen form for træk. Træk i kæden – eksempelvis hvis kæden hænger fast i noget, som leder til knæk er ude af vores hænder og erstattes ikke. Kæder skal generelt bæres med stor forsigtighed. Vi opfordrer til, at du tager smykker på som det sidste efter påklædning, parfume, make-up osv. – og tager dem af som det første inden afklædning, så de ikke hænger fast i tøjet.

 

Vi kender alle, at en kæde får knuder. Her findes et godt trick, hvor alt du behøver er 2 nåle og din halskæde, der ligger fladt. Søg en video på YouTube: “How to untangle a necklace” og der vil komme forskellige gode forslag. 

 

Springlåse

Halskædens eller armbåndets springlås skal regelmæssigt ”trænes.” Det gør du nemt ved at klikke pinden ned – slippe, så den springer op – gør det ca. 10 gentagelser, så den fortsætter med at lukke helt. Det er særligt vigtigt ved forgyldte og forsølvede låse, da de har fået en særlig e-coating, som kan binde låsen en smule.

 

Butterflylåse til øreringe

Verdens bedste hack til dine ørelåse, er at justere spændingen i ny og næ. Det gør du nemt ved at presse de 2 loops sammen mod hinanden med din pege- og tommelfinger. På den måde bliver spændingen fornyet på ørestikken. Er de for stramme gøres det omvendte – du spreder simpelthen bare de 2 loops lidt fra hinanden og tester spændingen igen.

 

Klik-hoops

"Pinden" på en hoop-kliklås skal af og til justeres lidt for at få et frisk klik igen. Det gøres som regel meget nemt og tager nogle få sekunder. 

 

Tag godt fat om pinden og løft den (bøj dem opad) - en lille halv millimeter ad gangen - og test indtil klikket kommer tilbage.

 

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan altid skrive til os på support@lulucopenhagen.com. Vi svarer hurtigst muligt på hverdage.

 

Hvad koster levering i Danmark?

Vi sender med GLS i Danmark. Du kan vælge mellem udleveringssted, levering til arbejdsplads eller hjemmelevering.

Ved køb fra 250,- giver vi fri fragt til pakkeshop.

Ved køb under 250,- betaler kunden 25,- for levering til pakkeshop.

Levering til arbejdsplads koster 49,-

Hjemmelevering koster 99,-

Sender I til udlandet?

Ja, til EU/UK/udvalgte lande. Priser og leveringstider varierer pr. land.

Se mere her: https://lulucopenhagen.dk/pages/forsendelser

 

Hvor lang er returfristen?

14 dage fra modtagelse. Varen skal være ubrugt og i original emballage. Se returvejledning på https://lulucopenhagen.dk/pages/retur

 

Hvordan opretter jeg en retur?

Følg guiden på https://lulucopenhagen.dk/pages/retur, eller skriv til os på support@lulucopenhagen.com med dit ordrenummer.

 

Hvilke betalingsmetoder accepterer I?

Vi accepterer Visa, Mastercard, Paypal, Klarna og Shopify Payments m.fl.

 

Kan jeg ændre min ordre efter køb?

Skriv straks til support@lulucopenhagen.com med ordrenummer – så gør vi vores bedste, hvis ordren ikke er afsendt.

 

Har I reklamationsret?

Ja, i henhold til dansk købelov. Kontakt os med billeder og ordrenummer på support@lulucopenhagen.com.

Se returvejledning på https://lulucopenhagen.dk/pages/retur

 

Tilbyder I gaveindpakning?

Nej, det gør vi desværre ikke.

 

Hvordan finder jeg min ringstørrelse?

Se vores størrelsesguide på https://lulucopenhagen.dk/pages/ringstorrelse

 

Er en vare udsolgt – kommer den igen?

Mange styles genopfyldes løbende, men vi kan ikke garantere det. Følg med på webshoppen eller i vores nyhedsbrev.

 

Hvor lang er leveringstiden i Danmark?

Vi stræber efter at sende din ordre 1-2 arbejdsdage efter, at bestillingen er gennemført (Arbejdsdage er mandag-fredag uden for danske helligdage). Derudover afhænger det af GLS. I travle perioder kan det tage lidt længere.

 

Kan jeg returnere et udsalgskøb?

Ja, returretten gælder også udsalgsvarer.

 

Hvordan ved jeg, om min ordre er gået igennem?

Du modtager altid en ordrebekræftelse pr. mail. Tjek evt. spam/uønsket post hvis du ikke har modtaget den. Ellers er du velkommen til at kontakte support@lulucopenhagen.com

 

Hvornår får jeg mine penge retur?

Tilbagebetaling sker så snart vi har modtaget og behandlet din retur. Derefter vil der være en periode hvor betalingsudbyderen samt din bank vil behandle overførslen.

Tilbagebetalingen sker altid til samme betalingsmiddel og konto, som du brugte til at købe varen.

Læs vores returguide her: https://lulucopenhagen.dk/pages/retur

 

Kan jeg få lavet et særligt smykke på bestilling?

Vi tilbyder desværre ikke specialdesign.

 

Har I telefon-support?

Vi tilbyder e-mail support på support@lulucopenhagen.com. Vi har desværre ikke telefonisk support.

 

Hvornår bliver min ordre afsendt, og hvordan sendes den?

Vi sender inden for 1–2 hverdage (ved betaling og lager). I Danmark sender vi med GLS med trackingnummer.

 

Er moms inkluderet i priserne?

Ja, alle priser på siden er inkl. dansk moms (25 %). Der kan komme ekstra gebyrer fra banken ved kortbetaling.

 

Kan jeg ændre min ordre efter køb?

Nej, vores systemer er automatiserede, så du kan desværre ikke ændre ordren. Du kan returnere og bestille på ny, hvis det er nødvendigt.

 

Hvordan returnerer jeg eller bytter?

Følg vejledningen på Retur-siden. Returner varen ubrugt i original emballage. https://lulucopenhagen.dk/pages/retur

 

Hvor lang tid tager returprocessen?

Vi behandler returer inden for 7–14 hverdage. Refusion sker inden for 14 dage fra modtagelse, dog tidligst når varen er godkendt. Der kan gå 3–5 hverdage, før pengene er tilbage hos dig.

 

Jeg har modtaget en beskadiget vare – hvad gør jeg?

Kontakt os med billeder og ordrenummer, så hjælper vi dig hurtigst muligt. Mail: support@lulucopenhagen.com

 

Er mine personoplysninger sikre?

Ja, vi beskytter alle data hos tredjepartsleverandører og respekterer dit privatliv via vores Privatlivspolitik: https://lulucopenhagen.dk/pages/privatlivspolitik

 

Kan mit barn bruge LULU-øreringe, når hun leger eller dyrker sport?

Vi anbefaler ikke at bære smykker under sport eller vild leg, da børns aktiviteter ofte kan minde meget om sport. Risikoen for at tabe en ørering er mindre vigtig end risikoen for at rive øreflippen.

 

Hvordan kan jeg sikre, at låsen på øreringen sidder bedre fast?

Du kan øge spændingen i låsen ved forsigtigt at klemme de to loops lidt tættere sammen, så den sidder strammere på pinden. Tjek gerne låsene jævnligt for at sikre, at de holder godt.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke afhenter min GLS-pakke i tide?

Hvis din pakke ikke bliver afhentet inden deadline, returneres den til os. Vi dækker ikke GLS’ returgebyr, når pakker ikke afhentes. Kontakt os altid straks, hvis du ikke ser nogen scanninger efter 5–7 dage – så kan vi hjælpe inden for tidsrammen.

 

Hvad gør jeg, hvis pinden på min ørestik er bøjet?

Vi beklager, hvis pinden på din ørestik har en ujævnhed. Vores smykker er håndlavede i bløde materialer, og derfor kan små ujævnheder forekomme. Du kan nemt rette pinden ud med to fingre og et fast greb – uden at det påvirker funktionen.


Hvorfor varierer ringstørrelser mellem forskellige designs?

Der kan være små variationer i ringstørrelser mellem forskellige designs, da vi både laver afrundede, flade og håndmalede ringe. Forskellene kan være svære at se, men fingrene kan mærke dem. Send os gerne et billede af de tre ringe, liggende fladt på et bord i naturligt lys. Så kan vi vurdere, om der er sket en pakkefejl, og forhindre gentagelser. support@lulucopenhagen.com

 

Min lås sidder løst – hvad kan jeg gøre?

Vil du sende os et foto af den defekte del? Hvis problemet er, at spændingen er løs, kan låsen justeres ved at klemme de to loops forsigtigt sammen med fingrene. Det kan hjælpe, så den binder bedre på pinden.

 

Hvordan virker returportalen?

Vores returportal er sat op via GLS, så du kan købe en returlabel i op til 30 dage efter dit køb. Har du brugt den e-mail og det ordrenummer (starter med #DK), der fremgår af din ordrebekræftelse? Hvis portalen driller, kan du også købe fragt via en anden leverandør – blot den sendes direkte til vores lager og ikke til pakkeshop. Se mere her: https://lulucopenhagen.dk/pages/retur

 

Hvordan justerer jeg en kliklås på mine hoops?

Kliklåse kan miste lidt spænding over tid. Tag fat i pinden og løft den forsigtigt en halv millimeter ad gangen, indtil du igen hører et klik. Det tager som regel kun få sekunder.

 

Hvad gør jeg, hvis min ordre er forsinket eller ikke kan findes?

Vi beklager meget, hvis din pakke er forsinket eller ikke kan findes. I travle perioder kan enkelte pakker være svære at lokalisere. I 99% af tilfældene dukker forsvundne pakker op igen – i så fald kan du blot nægte modtagelse, og den returneres automatisk til os, men kontakt os gerne på support@lulucopenhagen.com

 

Hvorfor er min GLS-pakke sendt til en pakkeshop langt væk?

Hvis du ikke vælger hjemmelevering, bliver pakken sendt til en pakkeshop. I travle perioder kan de nærmeste pakkeshops blive fyldte, og derfor kan pakken ende længere væk. Vi beklager ulejligheden og hjælper gerne, hvis du har yderligere spørgsmål.

 

Mine smykker er blevet oxiderede – hvad gør jeg?

Oxidation er normalt for ædelmetaller og sker hurtigere, hvis du sover med smykkerne, har små irritationer i øret, bruger medicin, har været syg eller udsætter dem for parfume. Fordelen ved sterlingsølv er, at det kan pudses forsigtigt med en dråbe sølvrens og skylles i vand. Smykker i messing oxiderer sjældnere, men ædle metaller har ofte mere delikate overflader. Kontakt os endelig igen, hvis du har brug for mere hjælp. Eller se vores guide til vedligehold af smykker her: https://lulucopenhagen.dk/pages/faq

 

Min pakke står som leveret, men jeg har ikke modtaget den – hvad gør jeg?

Vi beklager, at du ikke har modtaget din pakke. Nogle gange leveres pakker til en nabo eller lægges et skjult sted ved døren. Tjek derfor gerne med naboer eller omkring din bolig. Der kan også være tidsforskel mellem scanning og levering og ofte dukker pakken op inden for 1–2 dage. Kontakt os, hvis den stadig ikke dukker op.

Hvad gør jeg, hvis der mangler varer i min ordre?

Vi beklager meget! Send os venligst et billede af de modtagne varer samt kuverten, så vi kan bekræfte og vurdere, om der er sket fejl under forsendelsen.

 

Mit øre er blevet irriteret – hvad kan jeg gøre?

Vi er kede af at høre, at du oplever irritation. Vi bruger hudvenlige metaller, men nogle er desværre allergiske overfor metaller og ædelmetaller. Låsene på dine øreringe kan være lidt store, og du kan prøve at løsne dem lidt, så der kommer luft omkring øret. Heling af huller i ørene kan tage op til et år og irritation kan også opstå, hvis man har været syg. Du er selvfølgelig velkommen til at returnere smykkerne, og du er altid velkommen til at kontakte os for flere råd.

 

Jeg har købt mit smykke hos en forhandler – kan jeg reklamere hos jer?

Vi kan desværre ikke tage over på reklamationer fra vores forhandlere, selv hvis de lukker. Vores forhandlere har købt varerne og du skal reklamere dér hvor du har købt smykket.

 

Får I øreringen i en anden farve?

Vi udvider løbende vores farvevarianter, men vi kan desværre ikke sige præcis hvornår næste gang bliver.

 

Hvorfor var der ingen smykkeæsker i min ordre?

Alle vores små enkelt-øreringe er for-pakkede i små æsker med et sleeve. Derfor bliver der ikke tilføjet ekstra æsker til din ordre. Der følger også en smykkeæske med alle vores andre smykker. I dit køb har du mulighed for at fravælge æskerne på alle smykker undtaget vores øreringe. Hvis du ikke har fravalgt en æske og der mangler en alligevel, så beklager vi meget fejlen og du er velkommen til at kontakte os på support@lulucopenhagen.com.

 

Hvordan sender jeg en vare retur og behøver jeg en label fra jer?

Du kan bruge følgesedlen fra ordren, så lageret kan se, hvem returen kommer fra. Du behøver ikke udfylde formularen, hvis du har følgesedlen. Send varen med din foretrukne fragtleverandør. Vi kan desværre ikke tilbyde returlabels udover det, der fremgår af vores returvejledning: https://www.lulucopenhagen.com/pages/returns

 

Jeg har skrevet til jer, men det viser sig at være en anden virksomhed – hvad nu?

Du er kommet til kundeservice hos LULU Copenhagen smykker – ikke Lululemon. Kontakt venligst den rette virksomhed, hvis din henvendelse drejer sig om dem.

 

Der mangler en ørering i min ordre – hvad gør jeg?

Tjek gerne i det øverste skumindlæg i æsken, da små øreringe nogle gange gemmer sig der. Hvis den stadig mangler, bedes du sende os billeder af hele ordren, som du modtog den – inklusiv yder- og inder-emballage. Så kan vi vurdere, om der er tale om tyveri eller en fejl, og evt. starte en sag hos GLS.

 

Er jeres smykker nikkelfri?

Ja, alle vores smykker er 100% nikkelfrie og overholder lovgivningen. Vi bliver løbende testet af Ædelmetalkontrollen, hvor du kan finde rapporter under ‘LULU’. Hvis man mod forventning får en reaktion, skyldes det allergi overfor sølv, guld eller kobber – ikke nikkel.

 

Jeg har købt en Bouquet ørering, hvor en perle er faldet af – hvad gør jeg?

Vi beklager meget fejlen. Du kan vælge mellem at få tilsendt en ny eller at modtage et gavekort. Kontakt os venligst med dit ønske, så finder vi en løsning.

 

Støtter LULU Copenhagen sponsorgaver?

Vi modtager mange henvendelser om sponsorater og må derfor have fokus. Hos LULU støtter vi Krisecentre for voldsramte kvinder og børn, Mødrehjælpen samt kræftafdelingen for unge.

 

Jeg har skrevet en anmeldelse, men har ikke modtaget min rabatkode – hvad gør jeg?

Beklager mange gange. Hvis rabatkoden ikke ligger i din spammappe, kan der være sket en teknisk fejl. Brug koden YES for 10% rabat. Kontakt os endelig, hvis du har brug for yderligere hjælp.

 

Jeg har en forespørgsel til Klarna – hvad gør jeg?

Dette er kundeservice hos LULU Copenhagen og ikke Klarna. Du er velkommen til at returnere dit køb og få en refundering. Se vores returvejledning her: https://lulucopenhagen.se/pages/returer

 

Hvad hedder den orange farve på min ring?

Farven har gennem tiden haft flere navne: ‘Orange/Coral’, ‘Orange’ og ‘Coral’. Da farven er håndblandet, kan den variere en smule fra produktion til produktion.

💬
Chat